Sådan kan du afholde et tjek ind
Start dagen med et 10 minutters tjek ind
Formål: At skabe et fælles overblik over dagen, fordeling af roller og opgaver og evt. særlige opmærksomheder
Ansvarlig: Chefen eller dagens ansvarlige indleder vagten med et tjek ind med de medarbejdere, der er mødt ind.
- Udfyld opgaveskemaet, som I finder på næste side. Dele af skemaet kan evt. udfyldes dagen før, eller lige inden selve tjek ind-mødet afholdes. Resten udfyldes på selve mødet.
- Saml alle medarbejdere, der er mødt ind. Gennemgå skemaet og justér. Sørg for, at det er tydeligt for alle, hvem der har hvilke opgaver.
- Placér skemaet et sted, hvor det er synligt for alle – også for dem, der møder ind senere.
Lav 2 minutters timeouts undervejs
Formål: Opfølgning på ændringer og løbende justeringer
Ansvarlig: Chefen eller dagens ansvarlige vurderer behovet for en timeout. De er især gode, når der er ekstra travlt, eller når der pludselig sker ændringer i planen.
- Find opgaveskemaet frem og tilpas det – fx hvis der er behov for, at nogle opgaver overtages af andre.
- Stil de spørgsmål, der står på side 2 på skemaet. Sørg for, at alle medarbejdere svarer.
Slut dagen med et 5 minutters tjek ud hver især
Formål: At give alle mulighed for at vende både gode og svære oplevelser i løbet af vagten, dele begejstring og bekymringer og evt. følge op efter behov
Ansvarlig: Alle er selv ansvarlige for at lave tjek ud med en kollega, før de går hjem.
- Bed alle medarbejdere tjekke ud med en kollega, inden de går hjem fra en vagt.
- Find spørgsmålene til en god tjek ud på side 2 i skemaet.
- Aftal, hvordan medarbejderne giver beskeder videre, fx til chefen, hvis der er behov for det.