Vi ved, at hverdagen på en arbejdsplads nogle gange kan føles "klemt". Derfor er vores forløb og øvelser ikke bare teori, de er konkrete værktøjer, du kan bruge lige nu, så du kan sætte ord på dine udfordringer og skabe positiv forandring for både dig selv og dine kollegaer.
Viden skabt med faglige referencer
Vi bygger vores indhold på et solidt fundament af forskning og brancheevidens. Men vi lader det ikke blive ved teorien. Alt vores materiale er transformeret og gennemtestet i virkeligheden, fra mediebranchen til landbruget, i tæt samarbejde med de forskere og forfattere, der står bag metoderne.
Kilder og samarbejdspartnere
Vores indhold er kurateret og tilpasset i tæt samarbejde med forskere og tung faglig viden.
For viden bag restaurationsprojektet, har vi anvendt kilder som:
Johan Trækjær Mellerup, der til dagligt arbejder med adfærd og konflikter hos bl.a. politiet, og hentet viden ind fra ‘Hjernen på Overarbejde” af Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff.
Derudover har vi et tæt samarbejde med Helle Hein om motivationsprofiler og Pia Hauge omkring stress.
Viden du kan bruge gratis
Vores støtte fra Velliv Foreningen sikrer, at vores indhold er gratis at hente og at bruge. Vores formål er almen nytte, og derfor stiller vi al viden og indhold gratis til rådighed for dig som leder, medarbejder, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant mv.
For vi tror på, at vi kan skabe et bedre arbejdsliv, når vi kan løfte os sammen og styrke vores fælles viden om, hvad der gør en god arbejdsdag.
Løbende udvikling
Vi arbejder hele tiden på at optimere vores indhold, flow og øvelser, der skal gøre dig bedre i hverdagen, samtidig med at vi arbejder på at skabe mere indhold til selvudvikling, både personligt og som gruppe, da vi ved, at det ikke altid er lige nemt at gå på arbejde.