Forstå hjernens tre systemer

Reagerer du, før du tænker?

Når man arbejder i restaurationsbranchen er tempoet ofte højt, forventningerne store – og relationerne afgørende. Derfor er det godt at forstå, hvordan hjernen reagerer i forskellige situationer. Den styres nemlig af tre systemer, som påvirker både samarbejde, service og trivsel.

Hvis du lige har gennemført vores test-dig-selv, har du fået en indikation af, hvilket system din hjerne lettest havner i for tiden. På de følgende sider kan du læse mere om de særlige kendetegn, der gør sig gældende for de tre systemer.

Vil du vide mere? Du kan læse meget mere om hjernens tre følelsesregulerende systemer i bogen ”Hjernen på Overarbejde” af Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff.