Opnå et stærkt og ansvarligt team

Psykologisk tryghed - din præstationsmotor

Hvis du genkender oplevelsen af at bruge for meget tid på at fikse småfejl, eller at dit team er helt stille under briefing, men du godt ved, at de brokker sig i krogene. Så er denne viden relevant for dig.

Tryghed er fundamentet for at styrke jeres sammenhold og gøre jeres viden fælles. Ergo, dit skarpeste værktøj til et stærkt team.

Psykologisk tryghed er ikke kun et trivselstema – det er et præstationsbegreb. Når vi føler os trygge, aktiveres hjernens beroligelsessystem, som giver adgang til ro, nærvær og nytænkning. Det betyder, at vi bedre kan samarbejde, lære af hinanden og finde løsninger sammen – selv under travlhed.

Når trygheden mangler, tager trusselssystemet over: Vi bliver mere optagede af at beskytte os selv end af at bidrage til fællesskabet. Det hæmmer samarbejde, læring og kreativitet i forhold til nye løsninger – og i sidste ende kvaliteten af vores service.

Et psykologisk trygt team er ikke et sted uden fejl – men et sted, hvor man kan tale om fejlene og bruge dem som afsæt for udvikling. Når alle oplever tryghed og tillid, får teamet adgang til det bedste i hinanden – og dermed til bedst mulige præstationer, både i samarbejde, service og arbejdsglæde.