Forbered samtalen

Forløb
Brug en samtaleguide

Brug en samtaleguide

Vores guide til MUS er bygget op omkring tre temaer. Det gør samtalen enkel og giver den retning.

  • Tema 1: Året, der gik, og vejen frem.
  • Tema 2: Trivsel og samarbejde.
  • Tema 3: Mål for det næste år.

Forbered jer

Samtalen bliver bedst, når begge har forberedt sig. Der er derfor et forberedelsesark til henholdsvis medarbejderen og lederen. De er begge bygget op omkring de tre temaer.

Herudover er der et trivselstermometer, som medarbejderen også skal udfylde, inden I mødes. Ud fra det kan I tale om medarbejderens trivsel.

Der er desuden en samtaleguide, som lederen kan bruge i sin forberedelse. Og en udviklingsplan, der skal printes, så I kan udfylde den sammen som afslutning på samtalen.

Sådan gør du

  • Send forberedelsesarket og trivselstermometeret til medarbejderen senest en uge før samtalen. Bed dem udfylde det, inden I mødes, og medbringe det til samtalen.
  • Udfyld selv lederens forberedelsesark inden samtalen. Orienter dig i udviklingsplanen og print den eller hav den klar på computeren, så I kan udfylde den ved samtalen. Kig evt. også på samtaleguiden inden, så du har processen i frisk erindring.
  • Aftal tid og sted for samtalen. Afsæt god tid, 30-60 minutter, og find et roligt sted.

Kom godt igang

Her kan du downloade alt materialet, der kan hjælpe dig med at holde en MUS, der skaber værdi for jer begge to.