God investering

Forløb
Viden

Når vi sætter ord på, hvordan vi hver især reagerer under stress og pres, og hvad vi har brug for fra hinanden, kan vi styrke samarbejdet, trivslen og kvaliteten i det, vi laver.

For når alle tør sige deres mening, stille spørgsmål, dele tvivl og bede om hjælp - uden frygt for at blive nedgjort, kritiseret eller misforstået, bliver det lettere at løse konflikter i opløbet, lære af fejl samt støtte og hjælpe hinanden under pres.

Så når vi investerer tid i at opnå den tryghed i teamet, investerer vi i at få en stærkere produktion.

Start samtalen

Her får I derfor redskaber til at holde et møde i teamet, hvor I taler om de sider af arbejdslivet, der kan være svære at tale åbent om.

I skal arbejde med følgende spørgsmål:

  • Hvordan reagerer jeg uhensigtsmæssigt under stress og pres?
  • Hvad vil jeg gerne have, at mine kolleger eller leder gør i de situationer?
  • Hvad skal vi være opmærksomme på i det videre samarbejde?
  • Har vi nogle gode erfaringer, som vi kan trække på?

På de næste sider får du input til, hvordan du forbereder mødet, faciliterer det og følger op.