Kan du også mærke, at din begejstring nogle gange gør, at du overser eller ignorerer belastningerne? Måske overbeviser du dig selv om, at belastningerne påvirker dig mindre, end de i virkeligheden gør. Eller kender du nogen, der opfører sig sådan? Ligesom i eksemplet her.
Når begejstringen vinder over fornuften
Den politiske journalist, der aldrig slukkede telefonen
Han havde dækket politik i 15 år og elskede adrenalinen.
Han kunne mærke pulsen stige, når nyheder brød ud. Det var hans element – men også hans fængsel.
Han sov sjældent mere end fem timer, tjekkede mails før morgenkaffen og arbejdede, mens børnene så fjernsyn.
Når kollegaer sagde: “Tag nu fri”, svarede han med et smil: “Jeg trives under pres.”
Men efterhånden begyndte han at miste noget – koncentrationen, overskuddet, humoren.
Historierne blev mindre skarpe, fejlene flere.
Han blev hård ved sig selv: “Andre klarer det jo.”
En dag glemte han en vigtig deadline.
Han sad og stirrede på skærmen og kunne ikke få fingrene til at skrive.
Problemet var ikke mangel på robusthed, men mangel på restitution.
Han var ikke selv opmærksom på, at han lod sig rive med og nedprioriterede de nødvendige pauser.