Fortæl om skiven er ramt

Forløb
Klar feedback

Feedback er en investering i både kompetencer og fælles faglighed.

Den gør, at vi kan opleve, at vores arbejde har værdi, og at vi kan forstå, hvad der forventes af os.

Men det kræver, at feedbacken er tydelig, så modtageren ved, hvad de skal stille op med den.

Hvad var godt? Hvad kan gøres bedre næste gang? Eller hvad skal der gøres noget ved nu?

🎧 Se videoen og få mere viden om, hvordan du kan give feedback på opgaver på en klar og konstruktiv måde.

Er den ramt lige i bull’s eye?

Det kan således være en hjælp at overveje, om det, man giver feedback på, har ramt inden for skiven eller uden for skiven i forhold til den stillede opgave. Eller om der er ramt lige i bull’s eye!

For det har betydning for formålet og formen for ens feedback.

Når en opgave er løst inden for skiven, altså helt okay, men uden at være i bull’s eye, er det vigtigt at gøre klart, hvad der fungerer, og hvad der stadig kan justeres.

Ligesom du skal italesætte, når noget slet ikke har ramt skiven og skal laves om.

Bare husk at have fokus på, hvad du vil opnå med feedbacken. Hvad kan du gøre for at hjælpe og motivere, så opgaven bliver løst endnu bedre nu eller næste gang?

Hvilken feedback giver mening i de forskellige situationer

Bull’s eye

  • “Den sidder lige i skabet” 🎯

Indenfor skiven

  • “Det er virkelig godt, men det kunne blive endnu bedre, hvis…”
  • “Det er acceptabelt, men næste gang skal du…”

Udenfor skiven

  • “Vi er ikke i mål endnu, så vi må tale om, hvordan vi når derhen.”
  • “Opgaven er ikke løst, som vi har behov for, så følgende skal ændres…”