Vores bedste feedback-råd

Forløb
Ting du kan gøre i dag

Jo mere du træner at give feedback, des bedre bliver du. På den måde får du også erfaring med, hvad der virker – og ikke virker for dig.

Forbered dig. Hav eksempler klar og vær skarp på, hvad du vil opnå med feedbacken.

Det kan være en ide at overveje, hvordan du udover feedbacken kan motivere eller hjælpe, så den ønskede effekt af din feedback bliver opnået.

Hvis I gerne vil have, at feedback er en del af jeres kultur, så italesæt det, og snak om, hvad I skal være opmærksomme på, og hvordan I vil give hinanden feedback. Skal feedback være en del af jeres faste rutiner? Have et punkt på afdelingsmødet? Skal I skiftes til at give planlagt feedback?

Feedback fungerer bedst, når den

  • Gives på et fundament af tillid og respekt
  • Får andre til at vokse
  • Går efter bolden
  • Anerkender hensigter
  • Starter med ”jeg” og ikke ”du”
  • Er faktuel og har konkrete eksempler
  • Fokuserer på enkelte punkter
  • Er retningsvisende, så den ikke bare er brok, men indeholder et ønske
  • Trænes!

Husk at overvej

  • Hvornår du bruger de to typer af feedback: Spontan og planlagt
  • Er der ramt lige i bull’s eye? Eller indenfor eller udenfor skiven?
  • Hvilke ingredienser du bruger fra køkkenmodellen: Observationer, bedømmelser eller vurderinger
  • Hvor på appelskalaen din feedback er - og om du får det klart igennem