Stress kan vise sig på flere måder

Forløb
Tre signaler

Tidlige tegn på mistrivsel og stress kan vise sig på tre måder:

  1. I tanker og humør
  2. I kroppen
  3. I adfærd og handlinger

Tegn i tanker og humør

Når presset stiger, kan det påvirke tanker, humør og overblik.

Typiske tegn kan være:

  • uro eller rastløshed
  • kortere lunte
  • tankemylder
  • bekymringer
  • dårlig søvn
  • tristhed eller nedtrykthed
  • svært ved at koncentrere sig
  • svært ved at træffe beslutninger
  • følelse af at miste overblik
  • følelse af ikke at kunne følge med

Eksempel
Du står måske med dagens opgaver, men kan ikke få dem prioriteret. Alt virker vigtigt på én gang, og du får svært ved at beslutte, hvad der skal tages først. Du kan ikke overskue at få hjælp fra en kollega. Så det er nemmere at løse opgaverne selv.

Overvej

Har du mærket nogle af disse tegn den seneste måned?

Tegn i kroppen

Kroppen reagerer også, når presset bliver for stort.

Typiske tegn kan være:

  • hovedpine
  • spændinger i nakke, skuldre eller ryg
  • hjertebanken eller høj puls
  • uro i kroppen
  • maveproblemer
  • kvalme eller ubehag
  • træthed og mangel på energi
  • svært ved at falde i søvn
  • at vågne om natten og tænke på arbejde
  • at blive syg oftere

Eksempel
Du er træt, men kan ikke falde til ro. Når du endelig ligger i sengen, kører tankerne videre: Hvad med dyrene? Hvad med marken? Hvad med bemandingen i morgen?

Overvej

Har din krop prøvet at fortælle dig noget den seneste måned?

Tegn i adfærd og handlinger

Når man bliver presset, ændrer man ofte adfærd.

Typiske tegn kan være:

  • du springer pauser over
  • du spiser dårligere eller dropper måltider
  • du arbejder længere og længere
  • du trækker dig fra andre
  • du bliver mere hård i tonen
  • du er mere selvkritisk og/eller bebrejder dig selv
  • du laver flere fejl
  • du glemmer aftaler
  • du undgår opgaver
  • du svarer ikke på beskeder
  • du får sværere ved at bede om hjælp
  • du holder op med at gøre ting, der normalt giver dig energi
  • du bruger alkohol, tobak eller andre stimulanser til at falde til ro

Eksempel
Du plejer måske at tage en kop kaffe med de andre, men nu bliver du ude i stalden, marken eller maskinhuset, fordi du lige skal nå noget mere.

Overvej
Hvad gør du mere eller mindre af, når du er presset?

Tegnene er forskellige

Tegnene er forskellige fra person til person.

Nogle bliver stille.
Andre bliver irritable.

Nogle får ondt i kroppen eller hjertebanken
Andre begynder at arbejde mere og mere.

Det vigtige er at lægge mærke til tegnene.

Overvej

Hvordan har jeg haft det den seneste måned?

Hvordan har mit humør været?

Mærker jeg noget i min krop?

Opfører jeg mig anderledes?

Er en kollega, medarbejder eller leder anderledes, end han eller hun plejer at være?