Måske har du lagt mærke til, at en af dine medarbejdere ikke er helt sig selv.
Måske virker personen mere træt, stille, irritabel eller presset end normalt. Måske kommer der flere fejl, flere konflikter eller flere sygedage. Måske arbejder medarbejderen bare mere og mere, dropper pauser og siger “det går nok”.
Og måske står du selv med følelsen:
“Jeg kan mærke, at noget er galt… men hvordan tager jeg hul på det uden at træde forkert og gøre det værre?”
Det er præcis den situation, du kan få hjælp til her.
Du behøver ikke have den perfekte formulering klar. Du skal ikke fikse ”det der trykker” hos din medarbejder på syv minutter mellem fodring, tavlemøde og andre praktiske opgaver. Men du skal reagere omsorgsfuldt, tydeligt og i tide, på en lyttende og nærværende måde.
I dette forløb guider vi dig til at tage de første vigtige skridt.